Bestemt investeringskonto til børn boomer. Men Stefan Pehrsson sammenligner den med tyveri fra bankernes side – se hans pristjek her

Det gik op for Stefan Pehrsson, at noget var underligt, da han fik en besked fra sin bankrådgiver. »Du bedes overføre penge til at dække overtrækket på din datters børneopsparing,« lød essensen af beskeden, som vakte stor undren. Stefan Pehrsson kunne ikke forstå, hvordan datterens børneopsparing kunne gå i minus. Han havde overført 6.000 kroner til den, hvilket er den årlige grænse, og købt aktier for et lavere beløb. Så hvor kom overtrækket fra? »Jeg begyndte at kigge på bankens prisliste, og så begyndte jeg at forstå,« fortæller Stefan Pehrsson til Berlingske. Siden har Stefan Pehrsson, der er uddannet cand.merc. og arbejder som forretningsudvikler, gravet sig ned i prisbøgerne hos en række danske banker. Han har undersøgt, hvad de tager i gebyrer for en traditionel børneopsparing, og efterhånden som Stefan Pehrsson har fundet frem til svarene, er han blevet fortørnet. Ja, man kunne gå så langt som at sige, at han faktisk er ret vred. »De (konventionelle banker, red.) stjæler fra børn. Det er det, de reelt gør. Du spinker og sparer som forælder for at lægge penge til side til dine børn og investere, så de kan komme ind på boligmarkedet. Man vil gøre det bedste for sine børn, og så tager nogle banker vildt høje omkostninger,« siger han. Stefan Pehrsson, der går meget op i sin egen økonomi, har derfor et råd, han gerne vil give videre til andre forældre. »Hold øje og tjek markedet, inden I vælger bank til en børneopsparing, for nogle banker er super dyre, mens andre koster en brøkdel,« fremhæver han. Prisforskellen kommer til syne i det overblik, som Stefan Pehrsson har lavet og sendt til Berlingske. Bankerne har efterfølgende bekræftet deres priser over for avisen. Kæmpe boom blandt forældre Stefan Pehrssons prisoverblik er interessant, fordi forældre de seneste år er strømmet til danske banker og handelsplatforme for at investere for deres børn. Forældrenes rationale er, at de gennem investeringer kan sikre deres børn flere penge i fremtiden, fordi alternativet er at lade pengene stå kontant i en bank, hvor opsparingens værdi langsomt vil blive udhulet af inflationen. Man kan bruge flere konti til formålet, men den klassiske børneopsparing – som Stefan Pehrsson omtaler – er populær, fordi al afkast er skattefrit, mens kontoen er låst. Børneopsparingen kommer dog med en hage. Den kan nemlig kun oprettes i en almindelig dansk bank og ikke på en platform som Nordnet eller Saxo Bank, hvor priserne for at investere typisk er lavere. Stefan Pehrsson har i sit prisoverblik taget udgangspunkt i sin toårige datters børneopsparing. Hun har aktier for 30.000 kroner stående, og senest købte Stefan Pehrsson aktier til hende i Teva på den amerikanske børs for indskudsloftet på 6.000 kroner. Prisen? 705 kroner pr. år for at købe aktierne og have børneopsparingen stående i Andelskassen, som Stefan Pehrsson er kunde i. Det svarer til, at 12 procent af indskuddet på 6.000 kroner spises af gebyrer, og det irriterer Stefan Pehrsson. »Det er ens lille piges opsparing, og når det er penge til hende, bliver det lige pludselig uforholdsmæssigt store omkostninger. Mange penge ryger ud af opsparingen, og det er ikke bare det beløb, der er taget, men også hvad det beløb kunne være blevet til, hvis det blev investeret i en aktie, som blev mere værd over 21 år,« mener Stefan Pehrsson. Berlingske har spurgt Andelskassen om, hvordan de retfærdiggør deres gebyrer på børneopsparinger. Men Andelskassen ønsker ikke at udtale sig. Banken fortæller dog, at den ikke anbefaler at købe amerikanske enkeltaktier for 6.000 kroner. Her er det dyrest – og billigst Andelskassen er den absolut dyreste bank i Stefan Pehrssons pristjek, og banken er syv gange dyrere end den billigste. Danske Bank er pristjekkets vinder med en pris på 103 kroner om året. Men hos både Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Lån & Spar samt Sydbank skal barnet betale over 500 kroner hvert år. Kunderne i Nordea kan ikke investere i udenlandske enkeltaktier på børneopsparinger, og derfor fremgår banken ikke af undersøgelsen. Stefan Pehrsson mener ikke, at børneopsparingen som produkt giver mening, fordi børnene betaler samme gebyrer som voksne på almindelige investeringsdepoter. Men forskellen er, at børnene har et indskudsloft. »Jeg er med på, at man som forbruger kan tjekke priserne, men jeg synes ikke, produktet giver mening. Det giver mening for en voksen, som har en indtægt og har mulighed for at indsætte så meget, de vil, men på en børneopsparing med op til 6.000 kroner om året giver det ikke mening, at gebyrerne er så høje,« siger han. Den store sten i skoen er, ifølge Stefan Pehrsson, at de unge kunder ender med at betale forholdsvist store gebyrer i bankerne på grund af loftet. Når man »blot« investerer 6.000 kroner ad gangen, vil man i rigtig mange banker nemlig skulle betale minimumskurtage, når man trykker på købsknappen. I Andelskassen er det 200 kroner. Derudover betaler man mindst 375 kroner om året i såkaldt depotgebyr for at have værdipapirerne opbevaret, også hvis aktierne for eksempel blot er 100 kroner værd. »Det er overraskende, hvor dyrt det er, når kurtagen er på 200 kroner ved hver handel. Det gør, at man bliver begrænset på en eller to aktier, når man handler for 6.000 kroner,« mener Stefan Pehrsson, som påpeger, at hans regneeksempler ville blive dyrere, hvis man købte flere forskellige aktier. Der er flere gebyrer Bankernes appetit på gebyrer begrænser sig ikke kun til kurtage og depotgebyrer. Køber man udenlandske aktier, skal man betale vekselgebyrer, og ejer man udbytteaktier, kræver nogle banker også betaling for at håndtere udbyttet. Flere af gebyrerne er kommet bag på Stefan Pehrsson, men da han dykkede ned i bankernes prisbøger, blev han klogere, selvom det ikke var en nem opgave. Den garvede investor har bladret helt frem til side 50-70 i nogle af bankernes prisbøger for at finde deres priser på børneopsparingen. »Det er ikke nemt at finde rundt i, synes jeg,« fortæller han. Nogle af de her omkostninger ville bortfalde, hvis du købte danske aktier til dine børn. Hvorfor gør du ikke bare det? »Det kunne man selvfølgelig også. Men Danmark er et meget lille marked i det samlede investeringsunivers, og hvis man prøver at finde gode muligheder for afkast, så begrænser det valgmulighederne,« svarer Stefan Pehrsson. Han hæfter sig ved, at man på online investeringsplatforme kan investere billigt i udenlandske aktier, og derfor undrer han sig over, hvorfor det ikke kan lade sig gøre hos de traditionelle banker. Du kunne også investere dine døtres penge gennem eksempelvis Nordnet, som er billigere. Hvorfor gør du ikke det? »Jeg har også oprettet et depot i Nordnet, hvor der er handlet en lille smule. Men det er begrænset, hvor meget man kan lægge til side om året som almindelig lønmodtager for at spare op til et eller flere børn. Den optimale løsning med skattefrit afkast vil jeg først og fremmest udnytte,« forklarer han. Berlingske ville gerne have spurgt bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, om rimeligheden af gebyrerne på den klassiske børneopsparing. Men Finans Danmark kan af konkurrenceretlige årsager ikke kommentere, hvordan bankerne hver især sætter deres priser. Stefan Pehrsson håber, at bankerne tilbyder mere konkurrencedygtige priser på investering generelt, eller de lancerer et særskilt produkt til børneopsparing med mere rimelige omkostninger. https://www.berlingske.dk/dine-penge/bestemt-investeringskonto-til-boern-boomer-men-stefan-pehrsson